Turforslag

København og Øresundsregionen inclusive Malmø - Lund området er et verdensledende mål for bæredygtig byggeri indeholdende sociale, økonomiske og tekniske beslutninger.

Arkitourguide tilbyder:

- skræddersyede og guidede hel- og halvdagsture til bæredygtig arkitektur i hele København og Øresundsområdet.

- guidede ture på dansk, norsk, svensk, tysk, engelsk og dansk.

- organiserede transport og restaurantreservationer - vi i har længerevarende gode samarbejder med busselskaber, hoteller, restauranter og rejsearrangører.

Transporten kan foregå til fods, på cykel, med Metro, S-tog, Bus, Havnebus eller lejet kanalbåd

Malmö

Heldagstur

Anlæggelsen af Västra Hamen på Kockums gamle værftsarealer blev indledt med boligudstillingen "Bo01" i 2001.

Turning Torso blev efter opførelsen i 2005 straks Mamøs nye vartegn. "Torsoen" er et 190 meter højt beboelseshus, tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatravas. 

Med både beboelse, kontorbygninger, et universitet og alle de andre ting man forventer, at en storby indeholder, er Västre Hamnen en helt ny by i byen.

Vi starter turen fra Rådhuspladsen i København og tager turen langs Amager Strandvej forbi den nye Amager Strandpark. Vi passerer Den Blå Planet og kører over Øresundsbroen, hvor vi har en fremragende udsigt over Øresund samt København og Malmø.

Vi kører gennem det historiske Malmø til Västre Hamnen og ser Turning Torso tæt på før vi indleder gåturen langs med den nye Strandpromenade. Vi ser alt det nye arkitektur projekteret af  hovedsagelig svensk arkitekter

Undervejs har vi mulighed for at indtage en Lunch på en af de mange gode spisesteder, før vi tager bussen hjem til Rådhuspladsen i København

Nordhavn - Skandinavien mest ambitiøse byudviklingsprojekt

Halvdagstur

Over de næste ca. 30 år vil Nordhavnen blive forvandlet til en helt ny bæredygtig bydel i København med respekt for de eksisterende erhverv, havnemiljøer og bevaringsværdige bygninger. På længere sigt kan hele Nordhavnen huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser .

Der er planlagt 5 Metrostationer i området placeret som en højbane, hvoraf de to første er indviet i 2020.

Århusgadekvarteret er det første af de nye kvarterer i området og rummer flere spænde projekter. Der er fra begyndelsen planlagt, at hele Nordhavnen skal være en bæredygtig by og området og bygninger blive DGNB certificeret

Man er i gang med et forskningsprojekt EnergyLab, der inddrager de enkelte beboere i energibesparende foranstaltninger og marts 2017 blev et nyt batteri indviet, der lagrer vind- og solenergi, så det kan anvendes når der er brug for det.

Af mange spektakulære bygninger ser vi på TheSilo (Cobe),Frihavns Tårnet (Praksis Arkitekter), Lüders Parkeringshus (jaja arkitekter), Portland Towers (Design Group Architects), Sandkaj Brygge Cobe, SLETH og Sangberg)

Arkitourguide.dk tilbyder guidede ture med bus, cykel eller til fods gennem hele Nordhavnen eller byvandring i en eller flere af kvartererne.

Sydhavnen - hollandsk inspireret boligbyggeri

Halvdagstur

I slutningen af 90èrne udarbejdede den hollandske arkitekt Soerters en helhedsplan for hele Københavns Sydhavn med Sluseholmen, Teglværkshavnen og Enghave Brygge som de centrale bykvarterer. Kanalerne og vandet er det bærende element i bebyggelserne.

Anlægget af den nye Metrolinien "Sydhavnslinien" med 5 nye underjordiske stationer er ved at blive bygget og forventes færdig i 2023.

Sluseholmen er med sine familievenlige havneboliger karakteriseret ved små karreer i forskellig højder og med stor variation i det arkitektoniske udtryk. Her ligger også det udendørs svømmebad "Koralen", der er i brug hele året.

Teglholmen består af blandet bebyggelse med adskillige kontorhuse og beboelse. I 2016 blev Sydhavnsskolen indviet tegnet af arkitektfirmaet JJW Arkitekter, og inden for få år vil der også blive bygget en kirke. Der er bygget  en ny bro Nobelbroen mellem Teglholmen og Enghave Brygge, der blev færdig i 2020.

Enghave Brygge er ved at blive bebygget med nye boligejendomme . Området mod H.C. Ørstedsværket er udpeget til nationalt industriminde.

Arkitourguide.dk tilbyder guidet tur med bus, cykel eller til fods gennem hele Sydhavnen eller byvandring i en eller flere af kvartererne.

Ørestaden - det største samlede byudviklingsområde i København

Halvdagstur

Ørestaden er det hidtil største samlede byudviklingsprojekt i Københavns historie. 

De første byggerier fandt sted i begyndelsen af 2000 og med Metroens placering i 2002 tog udviklingen for alvor fart. Der er planlagt at ca 100.000 personer, skal bo, arbejde eller studere i området.

Ørestad består af 4 kvarterer med hver sin identitet:

Ørestad Nord Københavns Universitet, Søndre Camp ( Cobe) og DR Byen (Vilhelm Lauritsen), Tietgen Kollegiet ( Lundgaard & Tranberg,

Ørestad City har internationale virksomheder med indkøbscentret Fields, boliger, skoler og Bella Center.

Ørestad Syd indeholder Royal Arena, boligbebyggelser, og er i gang med at få en ny folkeskole tegnet af Lundgaard og Tranberg.

Ørestad Fælled er ikke påbegyndt, men der er planlagt boliger og grønne områder.

Vi tilbyder guidede ture med bus, cykel, til fods eller Metro gennem hele Ørestaden eller guidet gåtur i en eller flere af bykvartererne.

Byvandring i Københavns Middelalderby

Halvdagstur

Gåtur i Københavns Indre by er en historisk vandring gennem 1.000 års historie med udgangspunkt i byens etablering som lille fiskerleje til i dag en pulserende og spændende by med et meget levende bymiljø. 

Under turen kan man tage en lille rast og nyde bylivet, som det udspiller sig for vore øjne.

Turen er velegnet som en introduktion til hele Københavns Udvikling og forståelse for de mange nye kvarterer, der er skudt i vejret og som stadig udvikler sig.

København er ikke bare landets hovedstad med folketing, regering og kongehus, men også hjemsted for store erhvervs og finansvirksomheder. 

Samtidig er København centrum i en vidt forgrenet hovedstads- og Øresundsregion med borgere, der bor på tværs af kommuner og landegrænse. Alt dette er med til at gøre København til en dynamisk og levende by.

Gåturen kan kombineres med mange andre gåture i København. ​

Københavns Havn

Halvdagstur

Københavns Havn er Københavnerhistore, når det er bedst.

Havnen er omdrejningspunktet for en stor del af den udvikling som hele byen har nydt godt af de sidste 30 år. 

En tur langs Inderhavnen er samtidig en tur gennem byens mange bærdygtige løsninger og tiltag, som har gjort København kendt i hele verden.

Gåtur omkring Københavns Havn er en oplevelse af den nyeste arkitektur i København med BLOX, Lille Langebro, Cirkelbroen, Krøyers Plads, Hotel på Christianshavn, Papirøen, Inderhavnsbroen, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads, Ofelia Plads

Gåturen kan kombineres med mange andre gåture eller cykelture.

Skal jeg være din reiseleder i København?

Du kan bestille reiser online eller ved å ringe meg.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre mer?

Kontaktinformasjon

Borgergade 111

1300 Kbh K

Telefon: 

+45 23 72 71 45

Følg meg på sosiale medier